Content Marketing Institute har netop meddelt, at de opretter en hel radiostation baseret på podcasting. Derfor har de hentet Pamela Muldoon ind, som du kan høre et interview med her. Og derudover får du 3 gode grunde til, hvad podcasts i content marketing kan være en god idé.
At lytte til sin egen stemme… Allerede der står mange af, og det er bare en af mange grunde til at podcasts ikke bliver overvejet som en del af content marketing mixet. Men kompasnålen peger på, at podcasts snart kan få en optur.
Under Content Marketing World offentliggjorde Content Marketing Institute, at de starter CMI Podcast Network. Under ledelse af Pamela Muldoon, som har hundredevis af podcasts og radioudsendelser på samvittigheden, er ambitionen at bygge en radiostation med forskellige programmer og temaer.
Pamela har mange spændende tanker omkring podcasts og giver også gode råd til at komme i gang. Her kan du høre mit interview med hende:
Bare fordi Content Marketing Institute satser på podcasts, betyder det ikke at du også skal gøre det. Men deres træk er med til at skabe fokus, og det er den første gode grund til at bruge podcasts i content marketing.
Hvem laver content marketing med podcasts?
Den anden grund er, at ingen andre gør det herhjemme. Jo, der findes dygtige enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber, som laver rigtig godt content til øregangene. Men langt hovedparten af danske podcasts sværmer om teknologi eller marketing. Og de er oftest båret af enkelte personlige profiler. Tag Techsistens eller PotterCut som eksempler.
Men podcasts kan sagtens tænkes ind i virksomhedens kommunikation og marketing:
- Hvor er it-virksomheden, der laver 10 minutters nyhedsudsendelser til partnere som podcast?
- Hvor er turistforeningen med en serie af indtalte fortællinger og portrætter af områdets mest spændende personer?
- Hvor er produktionsvirksomheden, der i stedet for et internt nyhedsbrev, udsender et podcast, som medarbejderne kan lytte til i motorvejskøen på vej til arbejde?
De seneste år har der været meget fokus på at lave visuelt content i form af videoer eller infografikker. I marketing belønner det sig stort set altid at lave noget uventet.
”Hvem har kommet Stitcher i min Volvo???”
Vi bruger meget tid i vores bil. Og det er den tredje grund til at podcasts er værd at overveje. For hvad kan du foretage dig i pendlertrafikken udover at høre på radioværter, der taler om sig selv eller tale i telefon? Du kan høre et podcast, eller måske en lydbog. Det har bilproducentene også opdaget.
Den populære internet radio service Stitcher, som rummer tusindvis af podcasts og radioudsendelser, bliver indbygget i mange nye bilmodeller. Så næste gang Volvoen skal udskiftes, er der stor sandsynlighed for at den kommer med indbygget Stitcher app.
Og næste gang du skal rokere rundt på kanaler og budgetter, er audio måske værd at overveje som metode til at skabe dialog med dine brugere.
Du er mere end velkommen til at skrive i kommentaren med eksempler på virksomheder, der laver fedt lydindhold.
Vil du bare i gang med at lytte, er her en oversigt med udvalgte danske podcasts.