Content Marketing DK

content marketing viden, ressourcer og konsulenthjælp - på dansk

  • Om
  • Strategi
  • Workshop
  • Foredrag
  • Blog
  • Kontakt

Marketing teknologi: 3 tegn på at marketingafdelingen befinder sig i middelalderen

27. marts 2014 by Joakim Ditlev Leave a Comment

Er danske marketingafdelinger i middelalderen rent teknologisk? Et kig over Atlanten kunne tyde på det. Her omfavner marketingafdelingen teknologi i stor stil, og teknisk kompetente marketingstrateger er rykket ind på ledelsesgangen. Her kan du læse hvilken indflydelse det har, og om din marketingafdeling er i teknologisk par.

Har du nogensinde mødt en Chief Digital Officer eller en Chief Marketing Technologist? Sikkert ikke på en dansk ledelsesgang. I USA omfavner marketingafdelingen digital teknologi på et niveau, der hensætter en gennemsnitlig dansk virksomhed til middelalderen. Men hvad med din marketingafdeling? Kører den i hestevogn eller magnettog?

Middelaldersyndrom 1. Ingen bærer det strategiske ansvar for marketing teknologi.

Kører du hestevogn eller magnettog?For nylig fremlagde Gartner en rapport om status på teknologi i marketingafdelingen. Hele 81 % af større virksomheder har ansat en Chief Marketing Technologist. På operationelt plan svarer rollen til en Online Chef eller Digital Chef, men de fleste Chief Marketing Technologists har også indflydelse på strategisk niveau. Hvis ikke de har deres egen stol i topledelsen, refererer en Chief Marketing Technologist oftest til marketingchefen (CMO).

Marketing er ikke bare at få Don Draper til at lave en fed reklame. Det er en disciplin, der støtter op om virksomhedens målsætninger, og som er integreret i forretningsgangene. En Chief Marketing Technologist sørger for et nedbryde siloerne, så resultaterne af marketingindsatsen strømmer helt ned i de værktøjer som bl.a. salg og kundeservice bruger. Det kan være gennem implementering af marketing automation eller andre integrerede løsninger, som en Chief Marketing Technologist har ansvar for at prioritere og udvælge i samspil med it-afdelingen.

Hvem har ansvaret for marketing teknologi i din virksomhed?

Middelaldersyndrom 2. Marketingafdelingen investerer ikke i teknologi.

Digital marketing er komplekst og at få styr på data, tracking og i det hele taget understøtte forretningens mål, kræver det investering i marketing teknologi. Store investeringer faktisk. Udover IT-afdelingen, er marketing i USA den afdeling, der bruger flest penge på teknologi. Lyder det astronomisk? Så kan det være første tegn på at du befinder dig i den marketingteknologiske middelalder.

Populært sagt bliver der lagt mere i budgetterne til højre hjernehalvdel. Marketingafdelingen har budget til annoncering – ikke til teknologi. Der er simpelthen ikke tradition for at investere i marketing teknologi herhjemme.

Middelaldersyndrom 3. Begejstring for features styrer indkøb af teknologi

Når danske virksomheder endelig investerer i marketing teknologi, er drivkraften ofte begejstring for features. Det kan lede til overdimensionerede løsninger, hvor kun et minimum af potentialet bliver realiseret. Det kan eksempelvis være avancerede systemer til email marketing eller marketing automatisering, hvor indhold og træning af medarbejdere kommer i anden række, når først løsningen er købt og installeret.
Det svarer til at du køber en Ferrari, og så kun fylde knallertbenzin på.

Køber du marketing teknologi, er det ikke afgørende, om løsningen kan kortlægge alle kunders cross-channel aktiviteter eller punktsvejse under vand. Du skal investere i en løsning, du ikke vokser ud af og som du har ressourcer til at vedligeholde. Værdien opstår af at teknologien kan gøre marketing mere effektiv – ikke af om der er et flot instrumentpanel med mange knapper.

Hvilken marketing teknologi investerede du senest i, og hvor meget af teknologiens potentiale har du indfriet?

Kunne du lide indlægget? Del meget gerne med dit netværk.
Twitter0
Facebook1
LinkedIn6

Filed Under: Debat Tagged With: email marketing, marketing automatisering, marketing budget

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på bloggen

Temaer

  • Content marketing basics (42)
  • Debat (16)
  • Distribuere indhold (17)
  • Effektiv content marketing (24)
  • Inspiration (27)
  • Nyheder og events (16)
  • Strategi (16)

Seneste Indlæg

  • 5 måder til at få din indholdsproduktion op på den store klinge
  • Content marketing og SEO: 3 ting du skal stille skarpt på i 2022
  • Snart skal du udskifte Google Analytics – tænk over disse ting først!
  • 3 skarpe content marketing startups du skal kende
  • Derfor har du brug for en kernefortælling

Content Marketing Bogen

Læs mere

  • Content Marketing Strategi
  • Marketing Automation
  • Kunderejser
  • Content Marketing SEO

Content Marketing DK ApS
v/ Joakim Ditlev

Langevænget 7
5500 Middelfart
M: 6160 1164
hej@contentmarketing.dk

CVR: 3764 6342

Privatlivspolitik

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter