Derfor drikker Don Draper så mange Whiskeysjusser

Har du set serien Mad Men, har du sikkert også lagt mærke til de mange Whiskeysjusser, som Don Draper og hans kolleger på Sterling Cooper indtager. Serien fremstiller 60’ernes reklameverden, og som online marketing mand, kan jeg ikke lade være med at tænke: De havde det godt nok let dengang. Men var det lettere at lave reklame i 60’erne eller er Don Draper og kollegers indtag bare en karrikatur? Læs med her.

Jeg er vild med Mad Men og er ved at være igennem sæson 3 (så ved du det, så ingen afsløringer i kommentar-feltet, tak). Med lette drys af udpræget mandschauvinisme, rygning og alkoholindtag bliver der skruet godt op for tidstypiske træk. Det fremmer forståelsen af 60’ernes Madison Avenue som en reklameverden, hvor tingene kommer let når først man har det rette job.

Flere Whiskeysjusser uden online marketing

Men kom virkelighedens Don Draper virkelig til succes alene ved kreative tanker og forførende salgstaler? Det er jeg ikke gammel nok til at svare på, men sikkert er det: Forskellen mellem 60’ernes reklame og 10’ernes online marketing er enorm. Prøv engang at kigge på denne chart fra 60SecondMarketer.
Marketing forskel i kompleksitet

Den helt store game-changer er mængden af medier. I 1965 kunne du nå ud til 85% af alle amerikanske TV-seere med bare tre reklamespots. I dag vil det kræve over 125 reklamer. Og så er der lige hele online marketing delen oveni. Ikke underligt at Don Draper lettere kunne skænke sig en Whiskeysjus og slænge sig i lædermøblerne.

80-20 reglen i marketing

Don DraperKunne Don Draper klare sig i dagens online marketing verden? Han er nok en snært for doven og ustabil til at blive social media marketing ekspert, men garanteret ikke for fin til at bruge titlen. Marketingdisciplinen er gået fra at være outbound til inbound marketing: Rene kommercielle budskaber med stor vægt på den kreative del til i dag at handle meget mere om målrettede budskaber og målbare resultater. I 2011 lykkes du i online marketing, hvis din hjerne er 80% analytisk og 20% kreativ. I 60’erne var det nærmere omvendt og med ringe muligheder for at måle effekten af ens arbejde.

 

Men hør, hvad blev der af de Whiskeysjusser i arbejdstiden?

1 Comment

  • Michael
    Posted 30. november -0001 00:00 0Likes

    Hej Joakim – Rigtig fedt indlæg! Jeg er selv kæmpe fan af Mad Men – og Don er bare for vild! Men ja, han havde sgu nok ikke opnået samme status i dag. Det er vildt at tænke på, hvor mange flere marketingkanaler, vi har i dag. Og samtidig er det også vildt, hvor meget guerilla-tactics fylder, og hvor stor succes folk som dig og mig kan få – hvis vi er villige til at lægge tiden og hjertet i det! Det er nok der, Don ville brække nakken 🙂 – Michael

Comments are closed.