Så ofte skal du dele dit eget indhold på sociale medier

Det kræver fingerspidsfornemmelse at være aktiv på sociale medier. Ikke mindst til at fornemme hvor ofte du skal opdatere virksomhedens forskellige sociale profiler. En god grundregel er at opdatere andres indhold fire gange oftere end dit eget. Her kan du læse hvorfor og få tips til, hvor ofte du skal dele dit eget indhold på sociale medier.

Hvornår har du sidst unliket et brand på Facebook? Var årsagen enten for mange opdateringer eller for meget selvfedme? Det er blandt top 3 årsager til at folk afbryder kontakten med brands på både Facebook og Twitter. Hvis du er for ivrig, går det ligesom denne uægte Steve Stifler profil forkynder:

Opstillingen til at dele indhold på sociale medier hedder 4-1-1

4-1-1 reglen sociale medierVil du dele den rette mængde indhold på sociale medier, er 4-1-1 dine nøgletal. Det lyder måske som formationen i et aggressivt håndboldforsvar, men modellen holder og er let at huske. 4-1-1 modellen er oprindeligt coinet af Drew Davis til brug på Twitter, men modellen fungerer på de fleste sociale platforme.

4-1-1 modellen lyder i al sin enkelthed:

Lav 4 opdateringer med henvisninger til andres indhold

Lav 1 videredeling eller retweet

Lav 1 selv-promoverende opdatering

Hvilken rækkefølge du vælger at opdatere i har mindre betydning. Det vigtige her er, at du rationerer dine opdateringer rigtigt og ikke bliver for selvfed. Eller mere forsimplet: Du skal dele andres indhold fire gange så ofte som dit eget.

4-1-1 reglen for twitter og andre sociale medier

Ved ikke kun at dele dit eget indhold, fremstår du generøs hos modtageren. Og rammer indholdet plet er det med til at opbygge en status som thought leader blandt dit publikum. De går til dig efter viden, hvilket skaber loyalitet, som forhåbentligt ender med at de ender med at købe dine produkter eller anbefale dig videre i deres netværk.

Hvor ofte skal jeg opdatere på de sociale medier?

Men hvor ofte skal du så opdatere på sociale medier? Dette spørgsmål hører til på Absolute Marketing Hits sammen med klassikere som: ”Hvilken ugedag er det bedst at udsende nyhedsbrev?” og ”Hvornår på dagen skal jeg opdatere Facebook?”

Det kedelige svar på alle tre spørgsmål lyder: ”Det kommer an på…”

Når det handler om, hvor ofte du skal opdatere de sociale medier, spiller to ting ind.

Det første er, hvilket medie du arbejder med. Bruger du Twitter kan du sagtens opdatere 5-10 gange om dagen. Facebook og Instagram op til 2 gange dagligt, mens en virksomhedsside på LinkedIn højst tåler en daglig opdatering. Som udgangspunkt.

Den anden handler om, hvor dygtig du er til at finde og dele relevant indhold. Sæt mål for hvor ofte hver kanal skal opdateres – gerne gennem en indholdskalender – men sørg for at du deler relevant indhold. Bliver det for svært at finde tilstrækkeligt godt indhold, er det bedre at drosle ned på frekvensen frem for på kvaliteten. Har du meget engagerede fans og ressourcer til at finde og dele indhold, er der ikke noget i vejen for at sætte farten op.

Hvor ofte deler du indhold?

4-1-1 modellen og antallet af opdateringer på de respektive sociale medier er en huskeregel mere end den ultimative sandhed. Men er du nybegynder på de sociale medier, er det et godt sted at starte. Og er du allerede godt i gang, er det måske tid til at kigge dine seneste opdateringer igennem på Facebook, Twitter og hvad har vi.

Holder du dig inden for 4-1-1 reglen, eller er du ved at blive for social selvfed? Del gerne erfaringer om, hvad der virker for dig?