Content Marketing DK

content marketing viden, ressourcer og konsulenthjælp - på dansk

  • Om
  • Strategi
  • Workshop
  • Foredrag
  • Blog
  • Kontakt

De eneste 3 ting du skal vide om SEO

9. april 2013 by Joakim Ditlev Leave a Comment

Der er skrevet tykke bøger, om alt det jeg ikke ved om SEO. Jeg holder ikke øje med pingviner, pandaer, og hvad Google’s opdateringer ellers hedder. I content marketing skal du kende søgemaskinernes spilleregler, men du skal ikke bruge tid på at få styr på alle de seneste detaljer. Du har kun brug for at vide tre ting om søgemaskineoptimering. Pingvinerne kan du lade SEO-eksperterne om.

Google kender du, og du har sikkert også hørt om deres såkaldte Panda og Penguin opdateringer. Fælles for begge typer opdateringer er, at de sigter mod at gøre søgeresultaterne mere relevante.

Ingen grund til at holde øje med pingviner og pandaerMen vidste du, at Penguin er rullet ud af 3 omgange, og at Panda er opdateret så mange gange, at Google ikke længere holder tal på det? Det vidste jeg ikke, og den viden har faktisk heller ingen betydning for mit arbejde.

Lær fra dig og bliv belønnet af Google

I content marketing handler SEO om at være en god lærer og blive belønnet af Google, siger thought leader Marcus Sheridan. Indholdet kommer først, så sørg først og fremmest for at det er relevant for din målgruppe. Du bør tale så lidt som muligt om dine produkter, og du skal samtidig kende din målgruppe så godt, at indholdet ikke bliver for bredt og overfladisk. Har du et kvarter til overs? Så brug tiden på at finde på en fængende overskrift frem for at læse en SEO-eksperts artikel om de seneste justeringer.

3 ting du skal vide om SEO

Dermed ikke sagt at SEO ikke er vigtigt. Der er bestemt noget at hente, og med Panda og Penguin opdateringerne går Google i en retning, der tilgodeser kvalitetsindhold på bekostning af tvivlsom linkbuilding.

Tre grene inden for SEO er værd at investere tid i, når du arbejder med content marketing.

Læs og forstå Google’s Webmaster Guidelines. Du skal have styr på det basale inden for SEO. Arkitekturen på dit website eller blog skal være på plads, og du skal sørge for at dit site bliver crawlet rigtigt, hvilket du selv kan styre. Det meste skal blot gøres en gang, og du kan med fordel trække på en SEO-ekspert her. Google tilbyder det gratis værktøj Google Search Console, så du kan holde øje med, hvordan dit website bliver indekseret og om der opstår fejl.

Lær hvordan du finder de mest relevante søgeord. En søgeordsanalyse hjælper dig til at skrive i det samme sprog som dine potentielle kunder. Det gælder ikke kun, hvis du skal gøre dig håb om at opnå topplaceringer på Google og YouTube, men relevante keywords spiller også en rolle, når du laver opdateringer på sociale medier. Selv i trykte medier kan det have en afsmittende effekt, da de mest interesserede læsere vil søge mere information om emnet. En søgeordsanalyse er et løbende arbejde. Nikolaj Mogensen har skrevet en fin guide til søgeordsanalyse her.

Optimér dit indhold til max 2 søgeord. Når du ved, hvilke søgeord du skal ramme, er næste step at lave søgeordsoptimeret indhold. Det hjælper ikke på søgeresultaterne at hælde alle termer ned i en lang artikel. Hver side, blog post, nyhed, video skal optimeres til 1 eller max 2 søgeord. Tænk kvaliteten af indholdet over alt andet, men hav et bestemt søgeord i baghovedet, når du laver indholdet. Så kan du give indholdet en SEO-opstramning i korrekturgangen ved eksempelvis at bruge søgeordet i overskrifter og mellemrubrikker.

Overkompliceret SEO

Online marketing-folket har tendens til at overkomplicere SEO. Husk på at pingvinerne er pandaerne er opdateringer, som er lavet for at komme manipulation med søgeresultater til livs. Hvad der præcis foregår betyder mindre, så vær ligeglad med Panda updates og hold fokus på de store trends inden for SEO. Fra et content marketing synspunkt er det specielt interessant at følge med i udviklingen på AuthorRank, hvor faglig ekspertise og aktivitet på specielt Google+ får betydning for søgeresultaterne.

SEO er et middel – ikke et mål i sig selv. Så sørg for at få basis på plads og læg så fokus på at få lavet indhold, der rykker hos målgruppen.

Kunne du lide indlægget? Del meget gerne med dit netværk.
Twitter0
Facebook5
LinkedIn2

Filed Under: Content marketing basics Tagged With: Google, keywords, kvalitetsindhold, søgemaskineoptimering, søgeresultater, YouTube

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på bloggen

Temaer

  • Content marketing basics (42)
  • Debat (16)
  • Distribuere indhold (17)
  • Effektiv content marketing (24)
  • Inspiration (27)
  • Nyheder og events (16)
  • Strategi (16)

Seneste Indlæg

  • 5 måder til at få din indholdsproduktion op på den store klinge
  • Content marketing og SEO: 3 ting du skal stille skarpt på i 2022
  • Snart skal du udskifte Google Analytics – tænk over disse ting først!
  • 3 skarpe content marketing startups du skal kende
  • Derfor har du brug for en kernefortælling

Content Marketing Bogen

Læs mere

  • Content Marketing Strategi
  • Marketing Automation
  • Kunderejser
  • Content Marketing SEO

Content Marketing DK ApS
v/ Joakim Ditlev

Langevænget 7
5500 Middelfart
M: 6160 1164
hej@contentmarketing.dk

CVR: 3764 6342

Privatlivspolitik

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter